Reviews

Rock: For halvandet år siden stemplede Rasmus Fynbo alias Mushi ind på den danske pop- og rockscene med det alt andet end uefne genremiks »Unfairytales«.

Af Thomas Søie Hansen
Tirsdag den 21. oktober 2008, 22:30

Her følger han op med et mere stringent, mildt rockalbum i den ørehængende afdeling. Igen viser Fynbo, at han har blik for at orkestrere sine ferme sange med bl.a. stemningsforstærkende strygere, og han er ikke bleg for at fylde på med et legende riff, en ditto rundgang eller et utraditionelt musikalsk skift midt i en sang. I det hele taget er Rasmus Fynbo en musiker, der både har øje for det eksperimenterende og det sikre, det akustiske og det elektriske. Dertil er han en udmærket sanger og en producer, som hæfter sig mere ved det spraglede end ved den rene vellyd. Kort sagt: Han har mange trumfer på hånden og har ikke spillet sit sidste es.

Gaffa: Finurlig poetisk pop med kant fra Rasmus Fynbo

End Of Faith er tredje album fra Mushi, alias Rasmus Fynbo, der denne gang har inkorporeret elementer fra western-musikken i sin 60’er-inspirerede popmusik, og det er bestemt klædeligt. Ud over en smuk indpakning, der taler for, at man altså roligt kan blive ved med at købe sin musik i fysisk form frem for at downloade den, er der tale om en ualmindelig skarp og kantet popplade med noget på hjerte.
Musikken er underspillet og meget detaljerig, og historiefortællingen er i top. Vi hører både om den hævngerrige mand, der efter hævnens fuldbyrdelse ikke længere har noget at leve for (Vendetta), tiggerne på Lyons gader i 1995 (Lyon 1995) og kvinden med den voldelige kæreste (Second Round). Alt sammen indhyllet i Mushis musikalske univers, der bestemt er værd at tage på udflugt i. Instrumentaliseringen er både frisk og ildevarslende, og Fynbos stemme står som et solidt anker i den udsvævende og omsiggribende musikalske indpakning, der inviterer til gentagne gennemlytninger af dette særdeles fine udspil.
Gaffa (review in Danish)

Fyens Stiftstidende: Flere lovende takter
Rasmus Fynbo, der ikke kommer fra Fyn, men Hobro og for at gøre forvildelsen total er residerende i København, imponerede for halvandet år siden med “Unfairytales”.
Stik mod al retfærdighed blev den ikke levnet en chance hos radiostationer og pladekøbere, og det gør “End Of Faith” næppe heller. Der er ellers masser af god pop at hente hos Mushi, som er Fynbos musikalske alterego.
Især duoen “Opposition” og “Rocketpack” som lyser op mod slutningen af pladen, ville med hver sin tække kunne passes direkte ind i æteren.
“End Of Faith” er en fortsættelse af “Unfairytales'” knirkende folkpop med jazzede, rockede og elektroniske strejf, og demonstrerer Fynbos alsidige evner som komponist, men stedvist også hans mangler som solist.

JydskeVestkysten: Stor tro på Mushi og tillidens ophør

Pop: »End Of Faith« er Rasmus Fynbo alias Mushis tredje album. Den musikalske ambition denne gang har været at arbejde med et mere skrabet og simpelt udtryk, og der er dømt 60’er inspireret popmusik og 70’er filmmusik med et twist af western. Og det er faktisk rigtig fedt.

Musikken er rig på detaljer og Mushis stabile stemme fører os gennem en række suveræne fortællinger, der ikke mindst er årsagen til, at man lige bliver nød til at høre albummet en gang til. Og igen.

Titlen »End Of Faith« er valgt, fordi det overordnede tema i teksterne er tillidsbrud, manglende tro og en hel del føren hinanden bag lyset. Vi hører om kvinden, der bliver hos sin mand, selvom han tæsker hende gul og blå på nummeret » Second Round«, om irske tiggere i »Lyon« og om våbengale amerikanere i »Gun Nation«.

Titelnummeret er taget fra en bog af den amerikanske forfatter og ateistiske debattør Sam Harris, ligesom det »hemmelige« nummer »The God Delusion« er taget fra Richard Dawkins bog af samme titel, der tager grundigt fat i idéen om Gud. »End Of Faith« er et meget fint album med en hel masse på hjerte.

Diskant: To skridt frem og et tilbage

End of Faith er tredje officielle album fra Mushi, der reelt kun består af musikeren Rasmus Fynbo. Stilen er alle mulige og umulige genrer blandet sammen i en letfordøjelig pop-pakke. En gennemarbejdet og holistisk lyd gennemsyrer udgivelsen, der produktionsmæssigt er noget af det teknisk flotteste, man finder i Danmark. Hvis man vil have stabil og veludført popmusik-håndværk, er dette album et godt sted at starte. Problemet er dog – i mine ører – at lyden meget hurtigt bliver kedelig og meget tyktflydende. Den er simpelthen overproduceret og træg at komme igennem, når man giver sig hen til intens lytning. Der er ikke meget i selve produktionen, der provokerer øret og rører sjælen. Det er en skam, for sangskrivning og tekstforfatning er i top.

Melodierne er gode, afvekslende og iørefaldende, men bliver desværre holdt nede af en overgjort produktion. Her må drages en sammenligning til de to tidligere udgivelser fra Mushi, der begge i lang højere grad undviger denne fælde. Især Unfairytales fra 2007 fremstår som et meget mere eksperimenterende og legende album. Der gøres her meget smidigere brug af forskellige musiske inspirationer fra f.eks. folkemusik og jazz, end det er tilfældet på End of faith. Hvis således de to første udgivelse Unbelonging (2004) og Unfairytales (2007) repræsenterer to skridt fremad for Mushi, er End of Faith et lille skridt tilbage.

Tekstsiden er rigtig spændende, men pladsproblemer gør det vanskeligt at gå mere i dybden her. Mushi har ironiske og humoristiske kommentarer til nærværende emner – både de store verdenspolitiske begivenheder og det banale hverdagsstof. Jeg vil klart anbefale den interesserede lytter at spidse ører undervejs.

Ud over selve musikken er to ting værd at fremhæve ved Mushi. For det første at det visuelle fysiske udtryk, der danner de fysiske rammer for albummet. Et af Mushis kendetegn er at det billedunivers, som præger albumomslagene, er en stor del af oplevelsen. End og Faith er udsmykket med en død fugl med en jetpack på ryggen udført i en simpel og sparsom stil. Det skaber en melankolsk, og lidt provokerede stemning, der giver en intensiveret lyst til at gå på opdagelse i musikken. For det andet er Mushi velrepræsenteret i cyberspace. Med sine tre udgivelser har vi at gøre med et godt etableret navn, men det er ikke altid ensbetydende med, at navnet har opdaget det store potentiale, som internettet udgør. Mushi gør det derimod til en fornøjelse at researche – de leverer en jævn strøm af godter til nuværende og kommende fans: nem adgang til mange af Mushis sange, masser af info, billeder, artwork mv. Mange bands og kunstnere kunne lære noget her!

Har du interesse i Mushi, så følg blot et af nedenstående links. Alle siderne er fuldt opdaterede, gennemarbejdede og til at gå på opdagelse i.